

På Syttende serverer vi håndplukkede råvarer fra øverste hylde. Nyd udsigten her fra syttende etage og kast blikket ud over vores rige køkkenhave og forrådskammer, der strækker sig så langt, som øjet rækker.
Herfra vor verden går
Det er herfra, vores verden går – fra det vilde, åbne hav og det salte, flade marsklandskab i vest til de bugtende fjorde, dybe tunneldale og fede muldjord i øst. Fra den uspolerede og varierede natur, der har gjort Sønderjylland selvforsynende gennem århundreder.



Vinen
Vores vinkort står aldrig stille. Her finder du både nytænkende producenter, du aldrig har hørt om før, og de store klassiske huse og allerbedste traditioner, som har gjort vinen til det, den er i dag.

Vi udvælger vine fra hele verden og på mange forskellige druesorter. Fælles for dem alle er dog, at de er produceret af mesterlige vinmagere, der deler vores kærlighed til råvarer i særklasse og uovertruffent håndværk.





